onsdag den 24. august 2016

Mon vi når det?!

Så er der kommet overligger op ved garage og overdækket terrasse. Nogle halv svære bamser på omkring 300 kg, så der måtte lige en kran til :-)
Nu kan de begynde at mure gavlene op. Så kommer det til at ligne et hus endnu mere :-)
Der er også blevet leveret spartelmasse, væv og maling, så malerne snart kan komme i gang indenfor.

Vores byggeleder har fortalt os, at han ikke er helt tilfreds med de indvendige vægge og han har været rundt og markere med en grøn spray rigtig rigtig mange steder hvor fejl skal udbedres. Det har han gjort for snart 14 dage siden, men der har endnu ikke været nogen at reparere det! Jeg satser stærkt på at de får det lavet, inden malerne går i gang med at spartle, ellers skal de lige have en opsang! :-)

I sidste uge havde jeg en snak med min elektrikker om at lave nogle ekstra tomrør til højttalere i køkkenet. Han mente at det skulle udføres på timeløn og ville løbe op i 4000 kr. altså ca 5 gange så meget som de første tomrør han lavede. Jeg tog straks fat i vores byggeleder og fortalte ham den noget voldsomme pris. Han mente heller ikke det kunne være rigtig og ville tage fat i elektrikkeren med det samme. Den sag har jeg heller ikke hørt mere til og det skal også udføres før der bliver spartlet og sat væv op.


Med alle disse små ting og sager samt, i vores øjne, en helt masse udestående arbejde, begynder vi faktisk at tvivle på at huscompagniet når deres deadline d. 29 september :-( Vi har heldigvis fået indført dagsbøder i vores enterprisekontrakt på 1500 kr pr dag de overskrider :-)

Jeg undskylder for den dårlige billede-kvalitet. Telefonen har været en tur på gulvet og det gik lidt hårdt ud over kameraret :-)

 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar