torsdag den 4. august 2016

lav aktivitet og klinker

Der har været lidt stille i huset de sidste 3 uger :-( Der er blevet stilt en affugter op som står og sluger strøm på rekordtid. Hele uge 29 var der ingen aktivitet i huset. I sidste uge var tømrerne lige forbi og sætte de sidste gips-plader op og rydder lidt op, men ellers skete der heller ikke det vilde udover leveringen af vores mursten. 12500 stk der fylder hele vores kommende indkørsel :-)

Men i mandags dukkede flise-mureren op. En rigtig flink mand ved navn Tommy. Hans arbejde ser virkelig godt ud og han havde også været færdig i går, hvis det ikke var på grund af manglende marerialer. Men han fortsætter igen på mandag, hvor murerne der skal klaske vores corona mursten op, forhåbentlig også dukker op :-)
Tommy opdagede, at der var blevet leveret den forkerte flise fugemasse og fik bestilt det rigtige ved vores byggeleder. Godt han var vågen, for det er ikke så nemt at lave om, når først der er fuget :-)

Jeg glæder mig helt vildt til at se huset, når den udvendige væg er færdig. Vi har jo fået en lille forsmag på hvordan det kommer til at se ud med murstensvæggen i stuen. Den er vi vilde med, så håber resten bliver ligeså godt :-)

Jeg har lige smidt lidt billeder ind fra de sidste par uger :-)



 
 
 
 
 
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar