lørdag den 12. november 2016

Fejl og mangler

Her en god måneds tid efter indflytning er huscompagniet i gang med at udbedre fejl og mangler. Normalt har man 14 dage til at bo i huset og opdage fejl, men da jeg var ude at rejse i store dele af de første 14 dage, fik vi lidt ekstra tid at løbe på. En venlig gestus af vores byggeleder :-)

Jeg syntes generelt at håndværket er rigtig godt og de fleste små-fejl er finish. Hovedsaglig maler og fuge "fejl".

Der er dog to større fejl der skal udbedres.
Den ene er fugerne rundt om vores indvendige døre. Da vi har valgt at få det der hedder karmfremspring er der synlige fuger rundt om dørerne. De skal være 10-12 mm bredde, men da håndværkerne der stilte elementerne op ikke være korrekt informeret, har de lavet hullerne til dørerne lidt for store og vi har dermed ca 30 mm brede fuger. Så selvom fugemanden var rigtig dygtig, så er så bredde fuger svære at styre og det har resulteret i en lidt grim overgang fra mur til fuge nogen steder. Huscompagniet vil førsøge at rette det. Krydser fingre for et godt resultat.

Den anden lidt større fejl er vores store mur i køkkenet mellem køleskab og døren til legeværelset. Den har simpelthen ikke været spartlet godt nok! Og når lyset står ind gennem vores fordør hver morgen, ser man det tydeligt. Det er ikke godt nok.

Men det løser sig forhåbentlig alt sammen over de kommende uger.
 

                                                                                                                 

onsdag den 12. oktober 2016

Endelig flyttet ind.

Der har været lidt stille på bloggen den sidste måneds tid. Alt tid og energi er blevt brugt på at få huset gjort helt færdig og flytte ud af det gamle hus og komme på plads i det nye hus. Det var en hård omgang, men det er endelig overstået! :-)


Vi er  kommet på plads og selvom der stadig mangler en masse småting, så er vi super glade for vores nye hus.


Jeg har lagt lidt billeder op og som man kan se mangler der som sagt stadig at komme lidt kunst op på væggene og andre småting, men vi er godt på vej og giver os selv lov til at nyde processen :-)



































fredag den 2. september 2016

17 dage tilbage

Malerne er nu færdige inde i selve huset og nu er det kun garagen der mangler en klat maling :-)
Vi syntes stadig det virker vildt, hvis de kan nå at lave det hele færdigt til gennemgang d. 20 september, men vi stoler på det vores flinke byggeleder har sagt :-)


torsdag den 1. september 2016

Endnu en dag


Det går stille og roligt fremad. Murerne har en uges arbejde tilbage efter planen og malerne skulle meget gerne være færdige i morgen :-)



Belægning

Vi skal have lagt ca 340 kvm belægning totalt. Det drejer sig bl.a om indkørsel, terrasse og gangarealer osv.
Jeg har valgt at få det gjort af en proffesionel selvom min første tanke var at gøre det selv, med hjælp fra venner og bekendte. Men har indset at opgaven simpelthen er for stor og tidskrævende :-(

Jeg har fundet et firma og fået forhandlet en rigtig god pris. I følge aftale med byggeleder, må de gå i gang 14 dage før overtagelse og de har lovet at det hele er lagt inden indflytning, hvilket er helt fantastisk. Så er vi fri for at slæbe sand og grus ind i vores nye flotte hus :-)

Manden fra belægningsfirmaet har fået tegningerne af huset og udfra dem vil han lave en præcis beregning på hvor mange kvm fliset der skal bruges total, samt hvilken størrelse flise der er mest optimal at bruge i forhold til at få så få skæringer som muligt.
Vi har valgt en almindelig grå kvadratisk flise, og størrelsen bliver enten 40x40, 50x50 eller 60x60

onsdag den 31. august 2016

Vel ankommet

Så blev fjernsynet leveret. Det er endnu større end vi havde regnet med :-) Svigermor troede ved første øjekast at det var datterens nye seng der var kommet :-D


 

mandag den 29. august 2016

Fladskærm til stuen

Så er det nye tv til stuen bestilt :-)  Kommer til at fylde godt på vores flotte murstensvæg :-)

Vi har samtidig rundet 4000 besøg på vores lille blog :-)

Malerne er i fuld sving

Malerne startede i sidste uge og de gir den gas :-) Væggene er spartlet og de er i fuld gang med at slibe.

 

torsdag den 25. august 2016

tagsten

Så kom der tagsten. Dog 14 dage før tid :-) Der var vist gået en lille smule ged i planlægningen, da tagstenene ikke kan blive lagt før murerne er færdige og de har stadig 14 dage endnu :-)

Men nu ligger de der og er klar til at blive lagt :-)

onsdag den 24. august 2016

Mon vi når det?!

Så er der kommet overligger op ved garage og overdækket terrasse. Nogle halv svære bamser på omkring 300 kg, så der måtte lige en kran til :-)
Nu kan de begynde at mure gavlene op. Så kommer det til at ligne et hus endnu mere :-)
Der er også blevet leveret spartelmasse, væv og maling, så malerne snart kan komme i gang indenfor.

Vores byggeleder har fortalt os, at han ikke er helt tilfreds med de indvendige vægge og han har været rundt og markere med en grøn spray rigtig rigtig mange steder hvor fejl skal udbedres. Det har han gjort for snart 14 dage siden, men der har endnu ikke været nogen at reparere det! Jeg satser stærkt på at de får det lavet, inden malerne går i gang med at spartle, ellers skal de lige have en opsang! :-)

I sidste uge havde jeg en snak med min elektrikker om at lave nogle ekstra tomrør til højttalere i køkkenet. Han mente at det skulle udføres på timeløn og ville løbe op i 4000 kr. altså ca 5 gange så meget som de første tomrør han lavede. Jeg tog straks fat i vores byggeleder og fortalte ham den noget voldsomme pris. Han mente heller ikke det kunne være rigtig og ville tage fat i elektrikkeren med det samme. Den sag har jeg heller ikke hørt mere til og det skal også udføres før der bliver spartlet og sat væv op.


Med alle disse små ting og sager samt, i vores øjne, en helt masse udestående arbejde, begynder vi faktisk at tvivle på at huscompagniet når deres deadline d. 29 september :-( Vi har heldigvis fået indført dagsbøder i vores enterprisekontrakt på 1500 kr pr dag de overskrider :-)

Jeg undskylder for den dårlige billede-kvalitet. Telefonen har været en tur på gulvet og det gik lidt hårdt ud over kameraret :-)

 
 

mandag den 15. august 2016

Flere mursten..

Vores dygtige murere går til den:-) Og på billederne ser det ud til at de husker at få trukket kablerne til de udvendig lamper med ud;-) Jeg vender hjem til Danmark igen på onsdag og glæder mig helt vildt til at se det hele live!
Men indtil da må jeg nøjes med billeder og updates fra min smukke kæreste ;-)


 
 
Naboens knægt kom også lige med :-)
 
 

lørdag den 13. august 2016

Møbler og indretning

Foruden en masse valg og beslutninger i forbindelse med selve opførelsen af huset, så har vi også valgt at købe en del nye møbler. Dels fordi det vi har pt er ved at være af ældre dato, men også fordi vi syntes det hører sig til at "starte på en frisk" i sådan et nyt lækkert hus :-)


Hvad angår indretning, møbeldesign, farver og smag generelt, eller mangel på samme :-))) så har det taget kæresten og jeg lidt tid og blive enige, men det lykkedes til sidst (næsten)


Så i går havde vi vores første interaktive shoppetur i Ide møbler :-) Grunden til at den var interaktiv, er at jeg er ude og rejse pt, men med hjælp af smart phone, internet osv lykkedes det os at få købt de første møbler :-) Vi har fået lov at lade dem stå på Ide møblers lager indtil vi overtager huset, så det kunne ikke være bedre.


Gårsdagens indkøb bød på to industri lamper til køkkenet, Spisebords stole, en skænk til stuen, en pendel til stuen samt et sofabord. Og rosinen i pølseenden, en meget iøjnefaldende lampe til datterens værelse :D Moderen er sikker på den bliver et hit. Jeg derimod er lidt mere bange for at pigen bliver blændet og evt mister synet :-)))



Indkøbslisten er stadig rigtig lang, så når jeg vender hjem til Danmark igen på onsdag skal der nok spenderes endnu flere penge. Det er lidt hård ved mit indre Joakim Von And gen, but that's life :-)

Der skal blandt andet købes:

Seng til datteren
Skrivebord til datteren
Reol til datter og knægten
Lampe til knægtens værelse
Tæpper til børneværelserne
skrivebord og kontorstol til kontoret
Lamper til værelserne
Fjernsyn til stuen
Fjernsyn til køkkenet
Pynte ting (åbenbart)
Stor spejl til entreen
Et møbel til entreen
Lænestol til stuen

Og sikkert en masse andet når vi først kommer i gang :-)










torsdag den 11. august 2016

Så gik murerne i gang.

Så kom de første mursten op :-) Og murerne har heldigvis forsikret os at stenene bliver lysere når først de tørre ud :-)
Nu begynder det snart at ligne et hus....
Der er afsat 4 uger til murerne. Det er lidt mere end normalt ved huscompagniet, men som murerne selv udtrykker det, så er det en halv stor hytte :-)

onsdag den 10. august 2016

Tv, internet, alarm, overvågning, lyd osv!!!!

Her kommer et lidt længere og teknisk indlæg :-)
De sidste mange aftner er gået med at få styr på og sætte mig ind i den tekninske side af sådan et nyt hus. Det er noget af en omgang! Jeg syntes heldigvis det er lidt spændende selvom der også her er utrolig meget man skal have styr på og en masse valg der skal træffes :-)

1. TV
Det er lidt op ad bakke. Der er desværre ikke blevet lagt fællesantenne ind på vores vej :-( Det kom som lidt af en overraskelse i sådan et forholdsvis nyt kvarter. Så jeg har været nødsaget til at kigge på andre alternativer og man er desværre en lille smule "låst" da det er firmaet AltiBox der står for fiberforbindelsen i området og derved har monopol på tv over fibernettet.
Jeg ville meget gerne undgå sådan en tv-boks ved hvert fjernsyn, da de fleste tv kommer til at hænge på væggen med skjulte ledninger og det bliver derfor lidt noget bøvl at placere boksen.

Hvad jeg har fundet frem til er, at eneste alternativ på vores vej, hvor man kan undgå en boks ved hvert fjernsyn, er BoxerTV. Der skal dog bruges et specielt boxer-kort i hvert tv plus en speciel kortholder der kan sættes i fjernsynets kortlæser bag på tvet. Det koster ca 800 kr pr fjernsyn og man er begrænset til maks 3 fjernsyn pr husstand :-(

Så efter utrolig meget søgen på nettet og korresondance med forskellige tv-udbydere må jeg desværre krype til korset og indse at det bliver AltiBox der kommer til at levere vores tv og dermed også en boks ved hvert tv. En af vores naboer har også den løsning, så må lige ned til ham og lure :-) Jeg vil forsøge at kombinere det med streaming-løsninger og håber på at det kun er et spørgsmål om tid inden boksene bliver udfaset. Waoo fiber-tv har allerede gjort det.


2. Fibernet
Det var et ret nemt valg. Det kan kun blive AltiBox. De har heldigvis nogle ok forbindelser til rimelige priser.

3. Alarm
Her er udvalget ret stort. Jeg vidste fra starten at jeg ville have et system uden abonnement. Vælger man et firma som G4S eller Veritas, så kommer de godt nok at installere stystemet, men så har man månedlige udgifter til abonnement plus diverse og det kan hurtigt løbe op i 400-500 kr om måneden.
Jeg har valgt et trådløs system fra sikkert hjem. Omkostninger er omkring 3000 kr for det jeg har valgt, men det er et engangsbeløb så der er ingen månedelige udgifter andet end 99 kr om året til et simkort.
Systemet styres nemt fra en App og der er mulighed for at udbygge det lige så tosset man vil, med ekstra sensorer, sirener, kamera osv.
Jeg har selvfølgelig ikke afprøvet systemet i praksis endnu, men håber det er lige så nemt at sætte op og betjene som de beskriver :-) Anmeldelserne er i hvert fald gode.

 
4. Overvågning
Jeg har valgt at huset skal have tv-overvågning. Det giver os en ekstra tryghed og mulighed for at holde øje med husets udvendige arealer når vi ikke er hjemme. Kombineret med alarmsystemet indenfor, føler jeg vi er ret godt dækket ind.
Der har været en del indbrud i området det sidste års tid, så håber at overvågning er med til at forhindre dette.
Udvalget er kæmpe stort! Man skal først og fremmest finde ud af hvor mange penge man vil bruge på det. Pris og kvaltitet hænger rigtig meget sammen her. Her er det selve kameraret der er alt afgørende. Man kan sagtens finde billige løsninger, hvor man får tilsvarende dårlige billeder. Jeg har brugt meget tid på at sætte mig ind alle de tekninske aspekter så som linse-størrelse, billeder pr sekund, zoom, mega pixel, IP eller analog, nightvision, POE osv. Det er meget individuel hvad man har brug for alt efter placering af kameraet, skarphed af billeder osv.
Herefter skal man have fundet den bedste måde at får det koblet op på nettet. Da jeg har valgt IP kamerarer med det såkaldte POE (power over Ethernet) skal det kun trækkes et enkel kabel til hver kamera. Smart :-) De bliver koblet op på en såkaldt NVR (network video recorder) med POE udgange og en indbygget 2TB harddisk .Harddisken gemmer alle optagelser i 40-80 dage alt efter antal kameraer og opløsning.

 
Da vi skal have trukket en del netværkskabler rundt i huset til de forskellige fjernsyn osv har jeg valgt en NVR med 16 udgange (8x POE) så den også fungere som en såkaldt switch der deler signalet fra routeren ud så man har mulighed for at slutte 16 netværkskabler til. Det kan senere udbygges med endnu en switch, hvis man har brug for flere udgange. Da jeg kun skal have to kamerarer op til at starte med og 8 netværkskabler ud til andre rum har jeg stadig 6 udgange tilover, så skulle være dækket ind i fremtiden.
Jeg har valgt at købe det hele i mærket HIKVISION som er verden største udbyder af overvågning. Prisen er omkring 7000 kr for sættet med 2 stk 4 MP kamerarer med 4mm linse og nightvision.
Det hele kan selvfølgelig styres fra en App så man kan følge med på mobilen når man er på farten.
Bliver rigtig spændende at se hvor svært opsætningen af systemet bliver :-) Installation burde være ret nemt.

5. Lyd
Sidst men ikke mindst, LYD!! Planer har fra straten været at få et lækkert surround anlæg i stuen, samt lyd i køkken, begge badeværelser, bryggers samt den overdækkede terrasse. Jeg troede egentlig jeg havde forberedt huset ret godt med diverse tomrør til ledninger samt ekstra stikkontakter diverse steder. Men efter et besøg i HIFI klubben fik jeg en lille opvågning. Nu skal man selvfølgelig tage deres råd lidt med et gran salt, da de virkelig er nørder på området :-) Men set i bagklogskabens klare lys, så skulle jeg nok have besøgt dem inden jeg havde møde med elektrikkeren :-) Så lad det være et godt råd til andre nybyggere, der gerne vil have "indbygget" lyd i huset.
Som udgangspunkt havde jeg regnet med at der skulle sonos i hele huset. Et såkaldt multirums system. Altså disse smarte trådløse højtalere der kun kræver strøm og kan snakke sammen over et trådløst net. Men HIFI klubbens flinke medarbejder Anders kunne fortælle mig, at i hans øjne, så var alt trådløs lyd lort :-))) I hvert fald hvis man vil have kvalitet. Som baggrundsmusik i mindre rum kunne det til nød bruges, men i hans øjne skulle alt kables enten via netværksstik eller fede højtaler-kabler :-) Da jeg kun har fået lavet stikkontakter de steder jeg havde tiltænkt at sætte sonos op, så var jeg jo allerede bagud på point... Dog mente at det sagtens kunne gå kun at have trådløs i de to badeværelser og bryggers.
Han ville dog i stedet for Sonos vælge Heos som er lavet af hifi mærket Denon. De er en direkte konkurrent til sonos med mange af de samme produkt-løsninger som sonos. Dog har Heos nogle smarte features, hvis man bruger det sammen med Denons forstærkere, som sonos ikke har.

I køkkenet foreslog han en løsning med højttalere indbygget i loftet med kabler trukket ud til en forstærker i teknikrummet. Den løsning er klart lettere, hvis man forbereder det inden der bliver sat dampspærre og loftet op. Det er desværre halvvejs for sent nu og ved heller ikke hvor stor fan jeg er af at save i mit ny køkken loft :-)

Jeg havde egentlig planlagt at købe et komplet surround system fra Harman Kardon eller Bose til stuen. Her kommer det hele samlet i en kasse og er lige til at sætte op. Pænt design og små højtalere.
Men Anders fik mig overbevist om at vælge et rigtig hifi surround system med reciever fra Denon og højtalere fra enten B&W eller Dali. Da systemet med B&W højtalere er ca 12.000 kr dyrere, skal jeglige et smut op og høre begge systemer inden jeg træffer et valg.I mine øjne/ører Man skulle gerne kunne høre mærkbar for 12.000 kr :-)

I den overdækket terrasse har det hele tiden været planen at der skulle sættes indbygnings-højtalere op i loftet med kabler trukket til en forstærker i teknikrummet. Da vi først flytte ind i oktober og de varme sommeraftner og meget ophold på terrassen må forventes at være slut til den til overvejer jeg at gemme denne post til foråret. Så har jeg noget at se frem til :-)

Jeg har haft fat i elektrikkeren og hørt om han kunne lave to ekstra tomrør i køkkenet under loftet, så jeg kan trække højtalerkabel derude. Hvis det er muligt og i samråd med Anders kommer lyden i huset nok til at se nogenlunde ud som nedenstående. Om det bliver Dali eller B&W afgøres engang i næste uge :-)
Skal for en god ordens skyld tilføje at kæresten har givet mig frie tøjler på lyd-området, dog vil hun ikke have kæmpe store grimme gulvhøjtalere i stuen :-)) Så derfor vælger "vi" kompakt højtalere der kan gemmes væk i et tv-møbel :-)


  Stue:

Dali ZENSOR 3 Kompakthøjttaler (2 stk)

Dali ZENSOR 1 Kompakthøjttaler (2 stk)

Dali SUB E-12 F Subwoofer

Dali ZENSOR VOKAL Centerhøjttaler

AVR-X2300W Surround receiver

HEOS Link HS2 Musikstreamer


 
Køkken:
HEOS HomeCinema Soundbar/trådløs højttaler
Dali ZENSOR 3 Kompakthøjttaler (2 stk)
 
HEOS Amp HS2 (Placeres i teknikrum)
 
Bryggers og bad:
HEOS 1 HS2 Trådløs højttaler (3 stk)
 
 
Terrasse:
 
B&W indbygningshøjtaler (Model ikke fastlagt)
 
HEOS Amp HS2 (Placeres i teknikrum)