Så har jeg været til første møde med ide-huse. Også her blev jeg mødt af en super professionel og imødekommende sælger. Jeg havde præcis som inden mødet med eurodan, sendt sælgeren en mail med plantegninger og tilvalg.
Efter at have kigget på ide-huses hjemmeside, fandt jeg ud af, at de har en hus-serie der hedder streamline, som faktisk indeholder mange af de ekstra tilvalg vi gerne vil have. Så håber da der er lidt at hente på prisen her :-)
Prisoverslaget er allerede dumpet ind i min indbakke og det ser meget fornuftigt ud.
Da jeg nu har tilbud fra to firmaer, begynder jeg langsomt at spore mig ind på hvor huset skal ligge rent prismæssigt.
Prisen spiller jo en ret stor rolle for de fleste, men det er bestemt ikke den eneste faktor der spiller ind for os.
onsdag den 17. juni 2015
fredag den 12. juni 2015
Endnu en byggeudstilling
Denne gang gik turen til Byg&Nyt udstillingen i Lind.
Endnu engang var det sjovt at komme ud og få inspiration. Nu begyndte vi mere at ligge mærke til de små detaljer så som fodlister, vinduer, gulve, loftshøjde osv.
Efter den første byggeudstilling var vi blevet enige om at vælge træbeton lofter, selvom nogen måske vil mene, at "looket" passer bedre til en garage. Men rent akustik mæssigt er der bare ikke noget der slår det.
Og vores valg blev også bekræftet på denne udstilling.
Vi blev ret interesseret i udstillingshuset fra ide huse. Det var godt nok et hus med flad tag og vi, men den indvendige kvalitet tiltale os meget.
Huset var 192 kvm stort og det er ikke så tit man finder udstillingshuse i den størrelse og da det jo ca er den størrelse vi vil bygge i, var det sjovt at få en fornemmelse for hvor stort vores kommende hus bliver.
Vi fik en go snak med Ide huses sælger, udvekslede kontakt information og aftalte at mødes og snakke lidt nærmere om vores lille husprojekt og hvad de kunne tilbyde os :-)
onsdag den 10. juni 2015
Indledende forhandlinger.
Som nævnt tidligere fik jeg kontaktoplysningerne på både KFS boligbyg og Eurodan-huse.
Da jeg endelige kom i kontakt med KFS kunne de fortælle mig, at de meget gerne ville bygge mit hus, men da de havde base i Nordjylland ville der være store omkostninger forbundet med transport og de troede simpelthen ikke de ville være konkurrence dygtige på prisen.
Med andre ord en pæn måde at sige, at de ikke gad at bygge et hus midt i Jylland :-)
Jeg har derfor taget kontakt til eurodan. Jeg har selvfølgelig søgt informationer om dem på nettet. Det var ikke alt sammen positivt, men når man bygger så mange huse om året, så vil der nok altid komme negativ feedback.
Jeg kom i kontakt med en flink sælger og vi aftalte at mødes på deres kontor/showroom i århus.
Mødte gik rigtig godt. Sælgeren var super professionel og jeg fik et meget detaljeret tilbud med hjem.
Inden mødet havde jeg studeret deres hjemmeside rigtig grundigt. Jeg havde blandt andet fundet en plantegning der passede vores behov rent størrelsesmæssigt.
Dog skulle indretningen laves en del om.
Jeg fandt et tegneprogram på nettet og begav mig ud i at lege indretningsarkitekt :-)
Inden mødet havde jeg sendt en mail til sælgeren hvor jeg fortalte hvilket hus i deres serie vi skulle tage udgangspunkt i samt vedhæftet min egen fine plantegning :-)
Derudover havde jeg lavet en lang liste med de forskellige tilvalg vi ville have. Jeg havde fået at vide, at det var en go ide at få så mange af sine ønsker med som muligt, inden en evt Enterprise kontrakt blev underskrevet, så man har størst chance for at ramme sit budget. For når først der er underskrevet, så fanger bordet og firmaerne kan tillade sig at skrue prisen i vejret på evt tilvalg.
Listen så således ud:
200 kvm vinkelhus uden udhæng og murede gavle. 30 graders hældning på tag.
65 kvm garage med loftsrum. to vinduer og to døre. Vægge spartlet og malet. Garagen skal være forskudt for huset.
Arkitekt tagrender.
Ca 15 kvm overdækket terrasse med muret søjle.
Jordvarme anlæg.
Ensidet skråloft i køkken/alrum
Loft til kip i stuen (saksespær)
Filt på alle vægge.
Trægulve/laminat i stue og alle værelser. Klinker i resten
Troldtekt/træbeton lofter i hele huset incl garage.
25 spots
150.000 kr afsat til inventar
65.000 afsat til hvidevare
15.000 afsat til ekstra el
Massive døre indvendig
1 elektrisk ovenlys vindue
Central støvsuger.
Abonner på:
Opslag (Atom)