onsdag den 10. juli 2019

Baby :-)

Ja vi venter os en lille ny i slutningen af august 2019. I den forbindelse har lillemor sat foden ned og bedt om en ny sofa! For den nuværrende er da bestemt ikke en hun hverken kan amme eller have barselsbesøg i :-) Og da hun jo er chefen, så fik hun selvfølgelig en ny sofa :-)

Den yngste på 7 år som snart bliver den mellemste har ønsket af få lavet lidt om på hans værelse. Så det er gjorde hans mor ;-)




onsdag den 12. september 2018

Terrassen..

Der bliver så småt skabt lidt stemning på terassen. Set i bagklogskabens klare lys, så skulle vores overdækket terasse have været lavet noget større. Vi var dog bange for at den ville tage for meget lys fra fra køkken, så derfor blev den kun 17 kvm.
Vi har i stedet valgt at købe en pavilion. Tror dog det bliver en kort fornøjelse, da en larmer rigtige meget når det blæser og køn er den heller ikke :-)
Nå ja.. Så valgte jeg også at sætte et læhegen op i det meste af terrassens længde, for at give lidt læ og privat liv indtil hækken over til naboen er blevet høj nok :-)



onsdag den 14. marts 2018

Carport del 2

Der har været lidt stille på bloggen et stykke tid. Carporten er nu næsten færdig. Jeg mangler bare at trække det sidste el, så der kan komme lys og stikkontakter i redskabsrummet :-)

Jeg var næsten sikker på at jeg ville bygge en carport, så da jeg byggede huset sørgede jeg får at få trukket et 5-leddet kabel ud så det var nemt at lave el. Den er samtidig forbundet til mine udvendige lys censorer, så lyset i selve carporten tænder sammen med resten af det udvendige lys når censorerne bliver aktiveret :-)





torsdag den 14. september 2017

Det går fremad med carporten

Det går stille og roligt fremad med operation carport. Med hjælp fra min Far fik vi lavet en prøvesamling. Ikke det nemmeste i verden, men vi fik den samlet. Og heldigvis så alt ud som det skulle :-) Så efter et par små justeringer blev den sendt til galvanisering.

Og i går fik vi det tilbage fra galvanisering igen :-)

Jeg er pt ude og rejse, så vi satser på at få den samlet og rejst i weekenden i uge 39..


 
 
 
 
 

onsdag den 7. juni 2017

Carport

Jeg har i meget lang tid gået og ønsket mig en sommerbil. Nu da vi er færdig med byggeriet og alle omkostning i den forbindelse er klarlagt, har jeg tilladt mig at købe min drømmebil. Det vil også sige at vi nu har 3 biler og vores lille C1'er mangler et sted at sove om natten, da garagen er lidt tæt pakket med tre biler :-) Jeg var næsten 99 procent sikker på, at vi en dag ville få tre biler, så havde også forberedt det da vi byggede. Blandt andet ved at lave en ekstra dør i garagen, så vi kan gå direkte fra carport ind i garagen i ly for vejr og vind samt fået trukket ekstra strømkabler.





                                                






















Så nu er jeg gået i gang med at fremstille en carport i galvaniseret stål med tilhørende redskabsskur, så jeg kan få alt mit værktøj osv ud af garagen. Så kan jeg få mig mit eget lille mandehjørne i garagen og få plads til at gå og nusse med bilerne :-) Jeg har kigget lidt rundt på nettet for at finde inspiration.
Man kunne jo godt stille spørgsmålet, hvorfor jeg ikke byggede en større garage eller en integreret carport da jeg var i gang med at bygge. Det var helt klart et omkostnings spørgsmål. Det ville løbe op i mellem 150-200.000 kr ekstra. En omkostning som jeg tror er spildt ved et evt salg af huset.
Jeg kan selv bygge carporten for langt under det halve og så kan den nemt fjernes, hvis evt fremtidige ejere ikke ønsker den.


onsdag den 10. maj 2017

En lille status opdatering

Vi har nu boet i vores dejlige hus i ca 8 måneder og vi er stadig meget tilfreds med det hele. Jeg har kun fundet nogle småting som jeg ville have ændret, hvis jeg stod og skulle bygge i dag :-) Bl.a savner jeg en tænd/sluk kontakt i garagen til lyset på terrassen, dag jeg tit går den vej ud. Men det er som sagt småting :-)


Vi har fået sat hæk og den gror ganske fint. Men der kommer konstant ukrudt, så den skal luges ret tit, for at ukrudtet ikke tager magten over hækken.
Græsset er også sået og det kommer ret fint over det meste. Dog er der lidt pletter hist og her der er lidt langsomme i optrækket. Men en af min naboer kunne berette, at de have samme problem med deres græs i starten. Det skyldes åbenbart den ret sandet jord.



Vores belægning er også lagt og der er kommet knust granit i et bælte over mod naboen hvor der er ca 70 cm niveau forskel.















Vi er også så småt ved at have indrettet os indvendig. Kæresten får lige så stille sneget lidt nips ting ind i ny og næ og der er også kommet lidt på væggene :-)



lørdag den 12. november 2016

Fejl og mangler

Her en god måneds tid efter indflytning er huscompagniet i gang med at udbedre fejl og mangler. Normalt har man 14 dage til at bo i huset og opdage fejl, men da jeg var ude at rejse i store dele af de første 14 dage, fik vi lidt ekstra tid at løbe på. En venlig gestus af vores byggeleder :-)

Jeg syntes generelt at håndværket er rigtig godt og de fleste små-fejl er finish. Hovedsaglig maler og fuge "fejl".

Der er dog to større fejl der skal udbedres.
Den ene er fugerne rundt om vores indvendige døre. Da vi har valgt at få det der hedder karmfremspring er der synlige fuger rundt om dørerne. De skal være 10-12 mm bredde, men da håndværkerne der stilte elementerne op ikke være korrekt informeret, har de lavet hullerne til dørerne lidt for store og vi har dermed ca 30 mm brede fuger. Så selvom fugemanden var rigtig dygtig, så er så bredde fuger svære at styre og det har resulteret i en lidt grim overgang fra mur til fuge nogen steder. Huscompagniet vil førsøge at rette det. Krydser fingre for et godt resultat.

Den anden lidt større fejl er vores store mur i køkkenet mellem køleskab og døren til legeværelset. Den har simpelthen ikke været spartlet godt nok! Og når lyset står ind gennem vores fordør hver morgen, ser man det tydeligt. Det er ikke godt nok.

Men det løser sig forhåbentlig alt sammen over de kommende uger.